Tandpasta er et centralt element i din daglige tandpleje, og er du som folk er flest, køber du sikkert den samme tandpasta hver gang. Men er du egentlig sikker på, at du bruger den rigtige tandpasta – og den rigtige mængde tandpasta? Og skal du passe på med fluoriderne i tandpastaen? Læs med her, og find ud af alt, hvad du bør vide om tandpasta.
Du bruger det, hver gang du skal børste tænder. Og når du først har fundet en, som du synes godt om, køber du helst samme tandpasta igen, når tuben er tom.
Derudover går du sikkert ikke så meget op i den.
Det burde du.
For der er mange spørgsmål om tandpasta, det kan være godt at kende svaret på, hvis du vil være sikker på, at få den mest optimale effekt ud af din tandbørstning. Derfor har vi skrevet artiklen her.
Men før vi går i gang, skal vi lige aflive en myte om tandpasta:
Hvor meget tandpasta skal du bruge, når du børster tænder?
De fleste bruger instinktivt lige så meget tandpasta, som der kan ligge på børsterne på deres tandbørste.
Selv om det umiddelbart virker logisk, er det i praksis væsentlig mere tandpasta, end du har brug for.
Den korrekte dosering – uanset størrelsen på børstefladen på tandbørsten – er at bruge en klat tandpasta på ca. 1 cm til overkæbetænderne og derefter en klat på 1 cm til underkæbetænderne frem for at lægge 2 cm tandpasta på tandbørsten på én gang. Det gør det lettere at holde tandpastaen i munden og få det optimale udbytte af den.
Tandbørstningen bør i øvrigt vare minimum 2 minutter for at give den ønskede effekt.
Samtidig er det meget vigtigt, at du venter med at børste tænder, til du eventuelt har brugt tandtråd og mundskyl. Samtidig bør du undlade at skylle munden med vand efter tandbørstningen.
Hvad gør tandpasta for dine tænder og din mundhygiejne?
Tandpasta indeholder en række stoffer, som er med til at rense tænderne og hjælper med at fjerne de bakterier og den plak, som samler sig på tænderne og langs tandkødsranden.
Derudover er tandpasta tilsat forskellige stoffer, som er med til at forbedre tandsundheden. Det mest kendte af disse stoffer er fluorid. Det hærder emaljen på tænderne, så de bliver mere modstandsdygtige mod de syreangreb, som giver huller i tænderne (karies).
Hvad indeholder tandpasta?
Skal vi gå lidt mere i dybden med, hvilke ingredienser der er i tandpasta, kan det opdeles således:
Bindemidler: Bindemidlerne holder tandpastaen samlet og giver den konsistens. Bindemidler er typisk vegetabilsk gummi, cellulose eller andre former for polymerer.
Slibemidler (abrasiver): Slibemidlerne hjælper med at fjerne plak, bakterier og belægninger fra tænderne ved at slibe dem af overfladen på tænderne. Her bruges typisk pulveriseret kridt, siliciumdioxid eller andre mildt slibende ingredienser.
Fluorider: Fluorider er med til at beskytte tænderne mod karies ved at hærde emaljen og gøre tænderne mere modstandsdygtige over for syre. De fleste tandpastaer indeholder typisk natriumfluorid, aminfluorid eller stannous fluorid.
Surhedsregulerende ingredienser: De surhedsregulerende ingredienser hjælper med at neutralisere den syre i munden, som skader tænderne. Natriumkarbonat bruges ofte som surhedsregulerende ingrediens i tandpasta.
Fugtighedsbevarende ingredienser: Det er ingredienser, som forhindrer tandpastaen i at tørre ud. Samtidig er de med til at give tandpastaen den rigtige konsistens. Glycerin eller sorbitol ses oftest anvendt som fugtighedsbevarende ingrediens.
Smags- og farvestoffer: Her anvendes en lang række forskellige smags- og farvestoffer, som er godkendt til brug i fødevarer. De giver tandpastaen dens unikke smag og farve og spiller ofte en vigtig rolle i markedsføringen og brandingen af den enkelte tandpasta.
Antibakterielle ingredienser: I nogle tandpastaer finder du også ingredienser, som hjælper med at dræbe de bakterier i munden, der kan give dårlig ånde eller tandkødsbetændelse. Her anvendes der typisk zink acetat og cetylpyridiniumchlorid i små koncentrationer.
Ingredienser målrettet specifikke udfordringer: F.eks. Tea Tree Oil, hvis antibakterielle virkning virker effektivt mod tandkødsbetændelse. Eller hydroxyapatit, som reducerer følsomheden i tænderne, hvis du lider af følsomme tænder eller tandhalse.
Sammensætningen af og hvilke stoffer der er i tandpastaen, varierer fra mærke til mærke. Derfor er det altid en god idé at læse ingredienslisten på tandpastaen, hvis du vil vide mere om, hvad der helt præcist er i den tandpasta, som du bruger.
Hvad er forskellen på fluor og fluorider?
Du har sikkert hørt den megen presseomtale af de farlige flourstoffer, som er kendt under navnet PFAS.
De blev tidligere brugt i f.eks. brandslukningsskum og til at gøre f.eks. regntøj, vanter og bagepapir vand- og fedtafvisende.
Det har måske fået dig til at bekymre dig om den fluor, der er i tandpasta.
Men det behøver du ikke.
For der er ikke tale om grundstoffet fluor (F) i sin rene form. I stedet handler det om en række salte, der er kendt som fluorider, fordi de indeholder en fluor-ion. Typisk anvendes en af de tre fluorider, som er nævnt i listen ovenfor: Natriumfluorid (NaF), aminfluorid (AmF) eller stannous fluorid (SnF2).
Hvad gør fluorid for dine tænder?
Som allerede nævnt har fluorider en hærdende effekt på tændernes emalje, så de bliver mere modstandsdygtige over for kariesangreb – huller i tænderne.
Vil du have den mest optimale beskyttelse mod karies fra fluoriderne i din tandpasta, bør den minimum indeholde fluorider i en koncentration på 1.450-1.500 ppm (parts per million).
Lider du af mundtørhed, eller har du nedsat motorik, anbefales det at bruge en såkaldt højfluoridtandpasta med 5.000 ppm fluorid – samt at du børster tænder 3 gange om dagen i stedet for 2.
Højfluoridtandpasta er receptpligtig. Så for at få en recept skal tandlægen først vurdere, om det vil hjælpe dig i netop din situation.
Fluorider og børn
Til børn under 3 ½ år anbefales det, at du anvender tandpasta med en lavere fluoridkoncentration på maksimalt 1.100 ppm fluorid for at begrænse risikoen for dental fluorose. Det er en kronisk tilstand, som skyldes, at man i barneårene har fået for meget fluorid. Den viser sig typisk i form af misfarvninger – oftest hvide – på tænderne.
Til børn over 3 ½ år kan du med fordel vælge en såkaldt juniortandpasta, som har samme fluoridkoncentration som voksentandpasta.
Husk i øvrigt altid, at du bør dosere mængden af tandpasta til børn, så den svarer til længden på deres lillefingernegl. Igen kan du med fordel opdele den i en halv portion til overmund og en halv portion til undermunden.
Disse stoffer skal du være opmærksom på i tandpasta
Så selvom der har været en masse omtale af skadelige fluorstoffer i pressen, anses fluoriderne i tandpasta ikke for et sundhedsmæssigt problem.
Men der et par andre stoffer i tandpasta, som du bør være opmærksom på.
Undgå tandpasta med triclosan
Triclosan (C12H7Cl3O2) er en såkaldt polyklor-forbindelse. Den anvendes tit i tandpasta til at bekæmpe de bakterier, som giver dårlig ånde og tandkødsbetændelse.
Problemet med triclosan er, at stoffet mistænkes for at udvikle resistens hos bakterierne og menes at være hormonforstyrrende.
Men selv om Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke burde være en sundhedsrisiko for personer, som allerede har brugt eller bruger tandpasta med triclosan i dag, anbefaler styrelsen af forsigtighedshensyn alligevel at undgå tandpastaer med triclosan som bakteriereducerende middel.
Så tjek lige din tandpasta, hvis du vil være helt sikker på at undgå triclosan.
Undgå skummemidlet NLS hvis du døjer med blister
Hvis du har sarte mundslimhinder eller har meget let ved at få blister i munden, er det en god idé at undgå tandpasta, som indeholder stoffet Natrium Lauryl Sulfat (NLS).
Stoffet får tandpastaen til at skumme, men gør hverken noget godt eller dårligt for tandsundheden eller giver dig renere eller pænere tænder.
Så oplever du irritation af slimhinderne i munden, eller er du begyndt at få flere blister i munden, efter du har skiftet til en ny tandpasta, kan NLS være årsagen.
Så tjek ingredienslisten, og find en anden tandpasta, hvis der anvendes Natrium Lauryl Sulfat som skummemiddel i den tandpasta, du bruger nu.
Andre former for eksemer og allergier fra tandpasta
Der kan også være andre problematiske stoffer i tandpasta, som kan give allergiske reaktioner hos nogle personer.
Så oplever du, at du får eksem omkring munden og på læberne, kan det være en allergisk reaktion på indholdet i din tandpasta. Sker det, bør du holde op med at bruge tandpastaen med det samme. Og kontakt din læge eller tandlæge for at finde ud af, hvad det er for et stof, der giver den allergiske reaktion.
Så kan du nemmere undgå stoffet i fremtiden.
Tandpastaens historie
Tandpastaens historie strækker sig næsten lige så langt tilbage i tiden som menneskeheden.
Tandpleje i oldtiden
De ældst kendte tandplejemetoder dateres tilbage til de tidligste jægersamfund. Her var det almindeligt at bruge trevlede pinde til at holde tænderne rene med. Altså kom tandbørsten så at sige før tandpastaen.
Omkring 5.000 ord før Kristi fødsel begyndte ægypterne så at bruge pulveriseret aske fra oksehove, knuste æggeskaller, trækul eller pimpsten opblandet med vand som en meget primitiv form for tandpasta.
Tandpulveret – forløberen for tandpastaen
Cirka 500 år før Kristi begyndte ægypterne at bruge en blanding af natriumkarbonat og sort jord til at rense tænderne. Og i Indien og Kina var det almindeligt at bruge en række forskellige planter og urter, når tænderne skulle rengøres.
I starten af 1700-tallet begyndte europæerne at bruge tandpulvere at rense tænderne med. De indeholdt bl.a. tvekulsurt natron, pulveriseret kridt og tit også stoffer, som var direkte skadelige for både tænder og tandkød.
Den moderne tandpasta bliver opfundet
En gang i starten af 1800-tallet bliver der så tilsat glycerin til tandpulveret. Og dermed blev tandpulveret til en mere tandpastalignende masse.
Men den moderne tandpasta blev opfundet af en amerikansk tandlæge ved navn dr. Washington Sheffield omkring 1870. Den indeholdt en blanding af bagepulver, kridt og en form for natriumkarbonat. Hans tandpasta blev solgt i flasker og blev hurtigt populær.
Små 20 år senere i 1892 fandt Washington Sheffield og hans søn, Lucius, frem til, at det var nemmere at dosere og mere hygiejnisk at bruge tuber til tandpastaen frem for at opbevare pastaen i en flaske eller dåse.
I 1896 fulgte den første tandpastatube fra Colgate. Og lige siden har tuben været den foretrukne måde at distribuere og håndtere tandpasta på i hverdagen.
Fluorid i tandpastaen
Det næste store skridt i tandpastaens historie sker i 1950’erne. Her fandt forskere i den amerikanske Public Health Service frem til, at fluorider hærdede tændernes emalje. Derved blev emaljen mere modstandsdygtig overfor de syreangreb, som giver huller i tænderne (karies).
I 1960’erne fulgte de danske sundhedsmyndigheder efter og begyndte at anbefale tandpasta med fluorider – eller fluor som det fejlagtigt blev kaldt i mange år.
Tandpastaen i dag
Senere begyndte fabrikanterne at tilsætte andre stoffer til tandpastaen, som skulle være gode for tænderne. Samtidig kom der en række specieltandpastaer på markedet, som behandler eller forebygger udfordringer som f.eks. tandkødsbetændelse, misfarvede tænder og følsomme tænder.
Endelig kan du i dag få tandpasta i en lang række forskellige smage og farver. Hvilket desværre har gjort markedet for tandpasta ufatteligt stort og uoverskueligt.
Ofte Stillede Spørgsmål
Hvad er den bedste tandpasta?
Den bedste tandpasta afhænger af dine tænders behov. Som minimum bør du vælge en fluoridholdig tandpasta i en koncentration på 1.450-1.500 ppm (parts per million). Derudover kan personlige præferencer for smag, konsistens og eventuelle tandproblemer spille ind. Er du i tvivl, om du bruger den rigtige tandpasta? Så spørg din tandlæge eller tandplejer.